Om Midtjysk Reoler

Velkommen hos Midtjysk Reoler A/S

Da Karl Justesen som helt ung i 1979 startede som arbejdsdreng ved Midtjysk Reservedelslager – som Midtjysk Reoler senere blev skilt ud fra – havde han ingen anelse om, at han i januar 2017 skulle købe virksomheden og dermed blive ejer og direktør i sin egen virksomhed og på det sted, hvor hans arbejdsliv med reoler startede.

Man kan godt sige, at det var en række af tilfældigheder, der gjorde at brugte reoler blev til ikke alene en handelsvare, men en handelsvare, der blev grundlaget for en økonomisk stærk og ekspanderende virksomhed.

Det startede med, at den tidligere ejer, var kommet til at købe et parti brugte reoler, der viste sig at være noget større end han selv kunne og skulle bruge.

Da han så pludselig selv stod som sælger af de reoler, der blev i overskud øjnede han en forretningsmulighed – og så var brugte reoler med et slag blevet til en ganske god handelsvare.

Inden længe passerede det ene læs brugte reoler efter hinanden gennem firmaets bøger og i 1995 fik Karl Justesen nyt job i firmaet – nu som både indkøber og sælger af brugte reoler. At han kunne det der med køb og salg, var der selvfølgelig andre, der opdagede, og i 16 år kørte han landet tyndt som salgskonsulent inden for lagerindretning.

Flid, dygtighed og en sikker forretningsnæse for et godt køb og et endnu bedre salg åbner mange døre. Og i 2017 kom han tilbage til Midtjysk Reoler, men nu klar til at købe og overtage forretningen pr. 1. januar 2017.

Tre dygtige og loyale medarbejdere med mange års erfaring i branchen fulgte med. En helt ny lagerhal blev opført i 2018 og fordoblede herved virksomhedens areal under tag – så nu er der virkelig dækket op til køb og salg af brugte, men også nye reoler.

Midtjysk Reoler opkøber brugte reoler, dels fra virksomheder, der ikke længere har behov for reolerne, men især fra virksomheder, der flytter til andre lokaler, hvor der indsættes nye reoler.

Når så firmaets varer er flyttet fra det gamle sæt reoler til de nye reoler, køber vi de brugte. Det kræver selvfølgelig meget grej, men det kræver også meget plads hos os, at kunne håndtere de ofte store mængder af reoler.

Vi gennemgår så reolerne på vort værksted, fortæller Karl Justesen.

Her rettes og udbedres eventuelle skader – og da reolerne ikke altid passer helt nøjagtig til kunden, vi sælger til, tilpasser og ombygger vi også efter kundens ønsker. Men altid er vi meget påpasselige med at overholde helt specifikke regler fra arbejdstilsynet.

Hos Midtjysk Reoler finder du altid et meget stort lager af brugte reoler til hurtig levering i hele landet. Med hensyn til helt nye reoler, er man lagerførende med de mest kendte og benyttede lagersystemer.

Ofte kører Karl Justesen ud til kunden og er behjælpelig med at få lavet den mest optimale udnyttelse af lokalerne, der skal indrettes med reoler.

På nogle af de største leverancer ønsker vores kunder, at vi også står for opsætning af reolerne, der benytter vi uafhængige reolmontører, der så giver en fast pris på en given opgave.

Download fuld artikel

Karl Justesen
Telefon +45 2294 8800
Mail kj@midtjyskreoler.dk

Vi støtter