Lagersikkerhed
Alle, som arbejder inden for lager og logistik, ved, hvor risikofyldt et miljø det er. Derfor stiller Arbejdstilsynet også store krav om, at der årligt gennemføres et eftersyn af både nye og brugte reoler og reoltilbehør samt vedligeholdelse af disse. På den måde kan arbejdsmiljøet holdes i orden og skader på personer, gods og reoler kan minimeres.
Vi står hellere end gerne til rådighed, så du kan få hjælp til et sikkert lagermiljø i din virksomhed. Det gælder, uanset om du har købt dine reoler nye eller brugte, hos os eller ved en anden leverandør. Det handler om, at du gør dit lager til et sikkert sted at arbejde.
Hos Midtjysk Reoler har vi fokus på lagersikkerhed, og du får i os en professionel samarbejdspartner, der garanterer dig, at dit reoleftersyn laves af sagkyndige personer via vores samarbejdspartnere. De har indgående kendskab til, hvad et reoleftersyn (INSTA-eftersyn) skal indeholde, så det lever op til EU-standarden 15635 og Arbejdstilsynets krav.
Det lovpligtige reol-eftersyn INSTA
Med det lovpligtige, årlige reoleftersyn, INSTA, kan du forebygge risici og minimere arbejdsulykker i din virksomhed. Det er en vigtig del af en virksomheds indsats inden for arbejdsmiljø at garantere, at myndighedernes krav overholdes. Derfor er det sund fornuft, at der årligt skal gennemføres reoleftersyn af sagkyndige personer.
Når du bestiller et reoleftersyn, er forløbet typisk således:
- Reoleftersyn gennemføres af en sagkyndig person.
- En skriftlig rapport fra reoleftersynet sendes til dig.
- Midtjysk Reoler A/S tilbyder gennemgang af rapporten.
- Vi laver tilbud på reoldele m.v.
- Udbedring af eventuelle skader laves af dig eller en af vores samarbejdspartnere.
- Opfølgning, om eventuelle skader er udbedret, sker ca. 12 måneder efter seneste reoleftersyn.
Efter det første sikkerhedseftersyn – også kaldet det årlige, lovpligtige reoleftersyn – påsættes der et INSTA-skilt, som angiver, hvornår sidste kontrol er udført. Dette har en stor signalværdi over for både personale, myndigheder og samarbejdspartnere, hvor din virksomhed viser, at der har foretaget de sikkerhedsforanstaltninger, der er påkrævet, og at der er tale om et sikkert lagermiljø.
Når du har modtaget rapporten fra det årlige, lovpligtige reoleftersyn, tilbyder vi at gennemgå den med dig. Vi er lagerførende med et stort og bredt udvalg af både brugte og nye industrireoler samt reoltilbehør og kan derfor normalt hurtigt levere det, du har behov for til udbedring af eventuelle skader på dine reoler og andre behov i forbindelse med din lagerindretning.
Når du skal vælge en sagkyndig til reoleftersyn
Der er særlige krav, når du skal vælge en sagkyndig, der skal foretage hovedeftersynet af dine reoler. Det påkræves, at den pågældende sagkyndig har:
- kendskab til redskabets tekniske opbygning og funktion
- den nødvendige uddannelse samt oplæring i service og vedligeholdelse af redskabet
- kendskab til redskabets brugsanvisning
- kendskab til Arbejdstilsynet sikkerhedskrav til redskabet
- kendskab til andre myndigheders eventuelle krav til redskabet
- kendskab til eventuelle krav om autorisation/certificering til specielle arbejdsopgaver, fx svejsning eller el-installationer.
Vi hos Midtjysk Reoler har selvfølgelig kendskab til alle krav og normer, når det kommer til sikkert lagermiljø. Du kan derfor trygt vælge os som din samarbejdspartner til reoleftersyn, hvad end det er pallereoler, lagerreoler, grenreoler osv. Vi sørger for dit INSTA-eftersyn, som tilbydes via en af vores samarbejdspartnere.
Ønsker du at høre mere om vores eftersyn?
Sørg for, at din virksomhed har et sikkert lagermiljø, og kontakt os for at høre mere om et reoleftersyn (INSTA-eftersyn).
Du kontakter os enten ved at udfylde vores kontaktformular via kontaktknappen til højre, ved at kontakte Karl Justesen direkte på telefon 22 94 88 00 eller via mailknappen til højre. Uanset hvordan du vælger at kontakte os, vil vi bestræbe os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.
Vi kommer også meget gerne på besøg i din virksomhed til en uforpligtende dialog om sikkert lagermiljø og indretningsmulighederne hos dig. Her vil vi både rådgive og udstyre dig med skræddersyede løsningsforslag, så du kan få en lagerstruktur, der passer til dine behov.